CG Jensen søger ingeniørpraktikanter

Vil du lære at gøre teori til praksis? Så bliv ingeniørpraktikant hos CG Jensen og vær med til at bygge Danmark. Hos os får du ansvar og en plads på holdet. Det betyder, at du fra dag ét kan være med til at skabe store projekter i en alsidig hverdag.

Jobbet

CG Jensen har en lang tradition for at uddanne ingeniørpraktikanter, og vi kan tilbyde dig nogle af de bedste læremestre i branchen og et spændende praktikforløb, hvor du vil komme til at arbejde med både bygge- og anlægsentrepriser.

Vi opfører i disse år eksempelvis store dele af de nye bykvarterer i Københavns Sydhavn og på Amager, hvor alle vores fagdivisioner er i spil: Lige fra Byggeri, Beton, Stål, Jord & Kloak til Gartner, Forsyning, Ramning og Vandbygning.

Vi er også udpeget til at stå for store dele af den kommende letbane.

Vores ledelse på byggepladserne har gode forudsætninger for at oplære dig: De har nemlig det fulde ansvar og ejerskab i byggeprocessen, og sammen med dem vil du få mange forskelligartede opgaver, herunder:

  • deltagelse i byggemøder, forhandlinger, bygherremøder og divisionsmøder, hvilket vil afprøve og styrke dine samarbejds- og kommunikationsevner.
  • arbejde med planlægning, styring og egenproduktion samt oplæring i godt gammeldags købmandsskab. Det betyder, at din forretningsmæssige forståelse vil blive skærpet.

Vi forventer, at du

  • har gode samarbejdsegenskaber
  • har en god faglig forståelse
  • har drive og er engageret i det, du laver
  • bidrager til opgaveløsningen med godt humør
  • er imødekommende

Vi kan tilbyde dig

  • en uhøjtidelig, men fagligt stærk organisation med ”højt til loftet”
  • et godt arbejdsmiljø, hvor du bliver en del af holdet og livet på byggepladsen
  • ansvar og gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • en handlekraftig organisation, hvor vi har brudt siloerne ned mellem vores fagdivisioner. Vi vil ganske enkelt være byggebranchens bedste til internt og eksternt samarbejde

Interesseret?

Du er velkommen til at kontakte divisionschef Christian Levinsen på 27 87 35 36 for yderligere oplysninger om stillingen. Du kan sende os din ansøgning på info@cgjensen.dk eller til cl@cgjensen.dk

 

Om CG Jensen
CG Jensen er en danskejet, landsdækkende bygge- og anlægsentreprenør. Vi bygger broer og bydele, havne og hoteller, P-huse og populære byrum. I stål, beton og træ. Vi renoverer og vedligeholder også Danmarks broer, bygværker og havne.

Vi hjælper bygherren igennem alle faser – fra den første byggemodning til den færdige bydel – i alle entrepriseformer og i enhver krog af Danmark.

CG Jensen har en af landets største egenproduktioner, hvilket betyder, at vi udfører størstedelen af jobbene med eget materiel og egne folk; en kvalitet der i vores øjne kendetegner en rigtig entreprenør – og som giver os mulighed for at optimere samarbejdet både indadtil og udadtil. En værdi, vi gerne vil give videre til fremtidens ingeniører.

Hos CG Jensen vil du komme til at arbejde sammen med nogle af de bedste i branchen: Vores ansatte er ganske enkelt danmarksmestre i internt samarbejde og optimeringsprocesser - måske fordi vi har brudt siloerne mellem vores fagdivisioner ned. I hvert fald er de med til at gøre CG Jensen til byggebranchens topscorer i indtjening.

 

 

Ansøgningsfrist: 31-12-2018
Se film
Facts
  • Antal medarbejdere: 580
  • Omsætning 2016: 1.057 milliarder kroner
  • CG Jensen er byggebranchens indtjeningstopscorer med en overskudsgrad på 8.5 procent
  • CG Jensen er landsdækkende med kontorer i Glostrup, Aarhus og Odense
  • CG Jensen er grundlagt i 2007 i sin nuværende form
  • Virksomheden har rødder tilbage til 1930’erne
  • Kompetencer
    • Stål
    • Beton
    • Byggeri
    • P-huse
    • Spuns-Ramning
    • Havne- og vandbygning
    • Jord, Kloak & Forsyning
    • Gartner og belægning
    • Betonrenovering
    • Bore- og skæreopgaver
    • Grundvand
    • Kystsikring
    • Skybrudssikring
  • Find os:
    www.cgjensen.dk

Christian Levinsen

Divisionschef

Besøg CG Jensen

http://cgjensen.dk/